Peoples climate action
Evalueringskonference for klimaprojekter
Guldkorn fra deltagerne selv var omdrejningspunktet for evalueringskonferencen den 21. januar 2010
Projekter og medlemsorganisationer mødtes hos People's Climate Acion for at evaluere projekter og aktivititer før og under COP15. På konferencen diskuterede deltagerne blandt andet, hvordan kunst og kultur kan bruges til at nå nye målgrupper og få budskaber om bæredygtighed og energiomtanke ud.
I løbet af dagen blev projektledere og medlemsorganisationer bedt om at evaluere i grupper og derefter vælge en talsperson til at formidle budskaberne. Det blev til fire hovedområder, nemlig kommunikation, projektindhold, organisation og finansiering.
Konferencens eftermiddag handlede om det fremtidige arbejde, og her gav klimadirektør fra Mandag Morgen Per Meilstrup, fremtidsforsker Kirsten Poulsen fra Firstmove og formand Martin Lidegaard fra tænketanken CONCITO bud på tendenser hos befolkningen fremover.
Siden sidst opdateret den 27. januar 2010.