Peoples climate action
Farvel og tak fra People's Climate Action
People's Climate Action sekretariatet lukker med udgangen af februar, og dette er sidste nyhedsbrev. Vores formål var at bidrage til, at COP15 blev en succesfuld politisk, kulturel og social begivenhed, der involverede og engagerede flest mulige borgere.
Evaluering med Københavns Politi
Den 14. januar indbød People's Climate Action til fælles evaluering sammen med Københavns Politi om dialogen op til og under COP15 i december. Vi diskuterede, hvorvidt strategien om dialog og en ikke-voldelig dagsorden lykkedes, og der var delte meninger. Blandt andet læste Klimakollektivet en protest op og udvandrede, mens andre organisationer og arrangører havde roser til politiet. Du kan læse mere om samarbejdet her.
Evalueringskonference om klimaprojekter med kulturelt islæt
Den 21. januar holdt People's Climate Action evalueringskonference med medlemmer og projekter hos Mellemfolkeligt Samvirke på Nørrebro i København. Klima- og Energiminister Lykke Friis gæstede konferencen, som også bød på deling af gode erfaringer og bedste råd projekterne imellem. Se videoen med guldkornene her og læs vores evalueringsrapport (pdf i højre kolonne) baseret på kontorets resultater og projekternes tilbagemelding.
Om lidt bliver der stille
Og så vil vi gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle vores samarbejdspartnere, projekter, organisationer og medlemmer for denne gang. Som før nævnt er hjemmesiden oppe indtil september, og du kan fortsat fange vores sekretariatschef Lene Vennits nogle uger endnu.
Spørgsmål til hjemmeside
Vi blev stiftet af over 40 store og små NGO'er og finansieret gennem Udenrigsministeriet. Vores hjemmeside vil fortsat være tilgængelig et halvt års tid endnu. Har du spørgsmål eller information, så skriv til People's Climate Actions Janne Aagaard her.
Siden er sidst opdateret 29. januar 2010.
Nyhedsbreve
- Evalueringsrapport
- 019 29. januar 2010
- 018 1. december 2009
- 017 25.november 2009
- 016 19. november 2009
- 015 11. november 2009
- 014 4. november 2009
- 013 28. oktober 2009
- 012 21. oktober 2009
- 011 7. oktober 2009
- 010 1. oktober 2009
- 009 23. september 2009
- 008 17. september 2009
- 007 9. september 2009
- 006 25. august 2009
- 005 12. august
- 004 23. juni 2009
- 002 25. maj 2009
- 003 8. juni 2009
- 001 6. maj 2009